THE SKI EXPERIENCE

If you are lucky enough to try Japan.
You are lucky enough!

THE JAPAN EXPERIENCE

Vi skal til Japan og opleve powderskiløb i verdensklasse! Vi har sammensat et program, som er skræddersyet med fokus på store og unikke skioplevelser i bedst muligt selskab krydret med kulinariske højdepunkter.

Derudover er det altid et erklæret mål fra min side af, at udvikle jer alle til bedre skiløbere.

Japan er verdens pudder-paradis. Den kolde luft som blæser ind fra Sibirien og over Det Japanske Hav bringer et årligt snefald på op til 18 m. Dette krydret med konstante temperature på -5 til -15 grader i årets første måneder gør, at sneen bevares let og frisk – selv flere dage efter et stort snefald.

Én af Japans store internationalt kendte destinationer er Niseko, som ligger i det Nordlige Japan, i Hokkaido. Området byder på lækre indkvarteringsmuligheder og restauranter i topklasse.

HVORFOR JAPAN OG NISEKO?

  • Massivt snefald og dermed masser af frisk puddersne
  • Ingen liftkø og meget få skiløbere på bjerget
  • Udfordrende skov/træ skiløb
  • Smuk natur og et anderledes skiterræn end vi er vant til i Europa.
  • Japanerne har styr på deres ”shit”, så tingene fungerer
  • Kombinationen af uovertruffen autentisk japansk sushi, powder skiløb og afslapning/genopladning i de naturlige varme kilder er bare en vinder
  • Fordi man bare skal opleve skiløb i Japan mindst én gang i livet

Niseko ligger i kun 308 meters højde, så der er absolut ingen grund til bekymring for problemer med at trække vejret, når du suser ned igennem de sneklædte japanske birketræer – altså kun, når du får ”faceshots” af sne i munden.

I snit har Niseko ca. 100 dage om året med snefald. Til dato er der i denne sæson allerede faldet mere end 10 meter sne!

Indkvartering

Vi har booket nogle fede ”townhouses” med super beliggenhed. Der er plads til 6 personer i hvert hus. Husene ligger lige ved siden af hinanden og er ca. 250 kvm. store og virkelig lækkert indrettet.

Husene giver mulighed for at vi kan hygge os sammen om eftermiddagen og aftenen helt privat. Det betyder også, at vi kan lave videoanalyse uden at skulle booke mødelokale.

Husene er indrettet med egen garage til vores minibusser samt opvarmet ski/støvle rum og hvert soveværelse har eget bad/toilet. Der er selvfølgelig WIFI – og vi har personligt testet det.

Selvom vi bor i vores egne huse har vi stadig adgang til faciliteterne på både Hilton og The Green Leaf, som er de to hoteller der ligger på hver side af Kasara. Det vil sige fitnessrum, kiosk, hæveautomat og ikke mindst deres helt fantastiske Onsen (naturlig varm kilde), som både er indendørs og udendørs. Et besøg i Onsen er et must efter en lang og dejlig dag på ski.

Prisen for kurset er 22.897 kr.

Ved tilmelding betales 50 % af beløbet og resten forfalder senest 8 uger inden kursusstart. Vælg ”ratebetaling” i systemet.

Det er naturligvis også muligt at betale det fulde beløb med det samme.

Tilmeldingen

Såfremt dit kursus bekostes af et firma, bedes du i tilmeldingsformularen udfylde det felt som hedder ”udfyld firmaoplysninger”. Ved udfyldning af dette felt fremsender vi en faktura til dig

NIVEAUKRAV 

Øvet

Jeg kører rytmiske korte sving på alle pister. Jeg er komfortabel med at udforske sværere pukkelpister og powder skiløb.

Elite

Jeg kan køre med fuld kontrol over hele bjerget, på og uden for pisterne, og arbejder med at stå hurtigere, blødere og mere tekniske linjer.

INKLUDERET I PRISEN

  • Indkvartering i super lækre 6 personers townhouse (chalet) med ski-in/ski-out
  • Morgenmad og små surprices.
  • Liftkort alle dage
  • 4 dages professionel skiundervisning og guiding.
  • Sikkerhedsudstyr (lavinebipper etc)
  • En dags SnowCat skiing.
  • Planlægning og booking af de bedste events, oplevelser og restauranter i Niseko området.
  • Transfer til og fra New Chitose Airport (Sapparo) til Niseko i privat bus (2 timer)
  • Transport i vores egne minibusser til de bedste skiområder i Niseko området.
  • Fri benyttelse af faciliteterne på både Green Leaf og Hilton blandt andet deres fantastiske udendørs Onsen
  • De bedste skiinstruktører med stort lokalkendskab.
  • Danske topuddannere ved Jacob Dalby og Carsten Holm
  • Fuld guideservice – også i form af Dalby og Holm.

IKKE INKLUDERET I PRISEN

  • Fly tur/retur til Niseko (vi hjælper gerne med det praktiske)
  • Yderligere forplejning udover morgenmad

Kursus

Et innovativt kursus på ski med fokus på ledelse og personlig udvikling af dig – både som leder og menneske. Vi tager udgangspunkt i “The Leadership Diamond”, som er et ledelsekoncept udviklet af den meget rutinerede skiløber og coach Weems Westfeldt, som har base i Aspen, Colorado.

Vi vil dagligt afprøve teorierne i praksis på bjerget, og på den måde udvikle både dine lederevner, mod og personlige kompetencer. Forvent, i den forbindelse med de 6 timers daglige coaching på bjerget at komme ud af din “comfort zone”.

Netværksmiddage

Vi har planlagt og booket bord på de bedste steder til tre fælles middage i løbet af kurset.

Program

Torsdag

  • Ankomst og check-in i Kasara
  • Middag og info

Fredag

  • Ski, Niseko Mountains.
  • Indkøring, intro af temaer, keypoints og video
  • Videoanalyse

Lørdag

  • SnowCat

Søndag

  • Besøg til et ”hemmeligt sted”.
  • Skitouring og powder.

Mandag

  • Skitouring i Niseko området.
*Ændringer kan forekomme

Info:
Dato:
Adresse:
Detaljer:
Pris:
Info:
UDSOLGT
Dato:
17/01/19 - 21/01/19
Adresse:
Hilton Niseko Village
Detaljer:
-
Pris:
DKK 22.897,-

Kontakt os


Du er også velkommen til at ringe til os på tlf. 56 20 40 00