HEAD SkiCamp

Børneundervisning i topklasse

SkiCamp er topundervisning for alle seje skibørn og unge racere mellem 8-18 år og deres forældre.

Vi har planlagt SkiCamp, så I får 4 dage på ski, men det kræver kun 2 fridage fra arbejde og skole.

Mens børnene bliver fordret med skiglæde, nye venner, læring og oplevelser, så har du masser af tid til ski for dig selv. Oven i hatten kan du endda nyde skiløbet i selskab med andre ligesindede passionerede voksne skiløbere.

Klik for at læse mere

Danmarks bedste instruktører!

SnowWave har samlet et team af undervisere fra toppen af dansk skiløb, hvilket gør SnowWave til den absolut førende udbyder af udviklende og spændende skiturer.

Alle vores danske undervisere er uddannede professionelle skiinstruktører og langt størstedelen af dem har også den eftertragtede Eurotrainer uddannelse – og dermed status som uddanner for Den Danske Skiskole.

Sagt på dansk, så er det vores instruktører, der uddanner og eksaminere de danske skiinstruktører du normalvis møder hos de konventionelle skirejsebureauer.

 

Læs mere her

EN FARS BERETNING – MIT LIVS SKITUR (MED BARN)


Helt ærligt. Jeg får sjældent tid til at stå på ski, og når jeg endelig gør, vil jeg gerne have fart på. Derfor var jeg lidt skeptisk, da jeg tog med SnowWave på Head SkiCamps tur til Hintertux – med børn. Turboski hænger ikke super godt sammen med børneski, men jeg skal love for, at min tvivl blev gjort til skamme …

Min søn hedder Buster og er 10 år gammel. Han er en forsigtig dreng, som nyder solen og udsigten mere end selve skiløbet, hvilket godt kan være en udfordring for mig som far, der ikke er særlig tålmodig … Jeg havde indstillet mig på, at turen med SnowWave, skulle byde på fire dage i plov og himmelvendte øjne, da Buster kører i sit helt eget tempo. Jeg var forberedt på at skulle ”coache” ham ned af bjerget fire dage i streg, men mine bindinger havde dårligt sagt klik-klik, før instruktørerne bad mig om at forsvinde, helt og aldeles.

Fantastisk syn – altså udsigten 😉

Så stod jeg der, på piste 11, og skuede ud over de sneklædte bjerge med udsigt til 2,5 times skiløb i mit tempo, før jeg skulle mødes til frokost med Buster. Ja tak!

Normalt har jeg det lidt træls med at efterlade Buster på en skiskole, men ikke denne gang. Her kunne skiinstruktørerne sige andet end ”jaj älsker Danmak” og ”du düchtich”, for instruktørerne er danskere og de er f….. gode. SnowWave har håndplukket femten af de bedste undervisere Danmark kan byde på, og deres pædagogiske evner og tålmodighed stikker bare en sneskovl dybere.

Vi ankom torsdag ved aftensmadstid til hotel Panorama. Det er ikke prangende, men det er knaldhyggeligt, og udsigten fra værelsesbalkonen lever i den grad op til navnet. Vi havde hele hotellet for os selv, så børn (og os voksne), kunne rende rundt og lege, uden at vi behøvede at tage hensyn til andre gæster. Buster og jeg boede på et dobbeltværelse med udsigt til dalen. At sove fire nætter, hånd-i-hånd med sin dreng, har jeg ikke prøvet, siden Buster var lille. Så ud over ski og snevejr, oplevede vi også sjov og nærvær uden afbrydelser fra mor og storesøster, som vi havde efterladt derhjemme. Og sådan gik fire forrygende skidage på HEAD SkiCamp med SnowWave, og deres fantastiske team:

Hvordan i alverden kom jeg ned derfra?

 

#8 Vær det gode forbillede både på og uden for pisten

10 gode råd til skiforældre

Vi har samlet 10 gratis gode råd til dig som skiforælder, som sikrer dig og dine børn gode oplevelser både på og uden for pisten.

Få dem tilsendt på mail med det samme.

Hold dig opdateret

Få update på nye ture og gode tilbud!